2021
Vandhuller forbedrer biodiversiteten i Høje-Taastrup Kommune
”For mig er det der et enormt tilfredsstillende syn”, ubryder Jesper Steen Petersen, der er projektleder i Solum. For nyligt var han med til at etablere to nye vandhuller i Høje-Taastrup Kommune og udvide syv andre vandhuller (https://www.linkedin.com/company/h-je-taastrup-kommune/). Nu står han og betragter resultatet.
Der er spor af, at det ene af vandhullerne allerede er blevet taget godt i brug af det lokale dyreliv. Et andet vandhul er blevet fyldt med vand fra marken, præcis som tiltænkt.
Vandhullerne kommer til at hjælpe naturen og dyrelivet på flere måder. Bl.a.:
De bliver et hjemsted for padder og andre dyrearter, der ellers kan have det svært i Danmark og forbedrer på den måde biodiversiteten.
Det er bl.a. de fredede arter spidssnuet frø og vandsalamander, som man håber kommer til at bruge vandhullerne som ynglesteder.
De kommer til at fungere som et drikke- og tilholdssted for kvæg.
Særligt et af vandhullerne kommer til at være et godt hjem for padder.
”Det er vigtigt for padderne, at vandet bliver opvarmet af solen, så hullet derovre er helt ideelt, fordi der ikke er træer rundt om, som skygger”, fortæller Jesper Steen Petersen og peger over mod et af hullerne, hvorfra en en flok gæs letter.