2024

Underskriftsceremoni for Sjællands første sorteringsanlæg til plastik

Solum Underskiftceromoni

Sammen med Pre Zero opfører vi Sjællands første sorteringsanlæg til plastaffald. Med kapacitet til at sortere 120.000 ton plastaffald om året er målet at øge genanvendelsen i Danmark og reducere mængden af plastaffald, der forbrændes og eksporteres

Ved en ceremoni i Holbæk kom underskrifterne til Sjællands første plastsorteringsanlæg officielt på plads. Det nye anlæg bliver et selvstændigt selskab under navnet Nordic Sorting Facility, som vi opfører sammen med den tyske miljøkoncern Pre Zero.

Det nye anlæg er et vigtigt skridt mod en renere fremtid og bidrager til Danmarks og EU's ambitiøse mål om at genanvende 55% af affaldet inden 2030.

Det nye sorteringsanlæg er et vigtigt skridt i retning mod vores mål om at bidrage til en mere bæredygtig fremtid ved at øge genanvendelsen af plast i Danmark.

Revolution af dansk plastsortering



I Danmark genererer vi årligt mere end 350.000 tons plastaffald. 57 pct. går til forbrænding, og omkring 100.000 tons eller knap 28 pct. sendes til sorteringsanlæg i Tyskland og Europa (kilde 1 og kilde 2) , hvor det er svært at spore, hvordan og hvor plasten bliver anvendt. Med en kapacitet til at sortere 120 ton plastaffald om året vil det nye anlæg ikke blot mindske mængden af plast, der ender i forbrænding eller eksporteres, men det vil også spille en afgørende rolle i at opfylde Danmarks og EU's ambitiøse målsætninger om affaldsgenanvendelse.

Vi er alle afhængige af plast i vores hverdag, men det tærer på ressourcerne, når det kun anvendes én gang, eller hvis det ikke kan indgå i en cirkulær produktion, som er mere klima- og miljøvenlig. Derfor giver det god mening, at vi kan bevare plastaffaldet og udnytte det i landet, siger adm. direktør Christian B. S. Christensen fra Solum.

Holbæk som strategisk by



Det nye sorteringsanlæg placeres i Holbæk, hvilket ikke er et tilfælde. Byens nærhed til motorvejen og det store antal plastikproducerende virksomheder i området skaber de optimale betingelser for en effektiv og cirkulær genanvendelsesproces.

Vi skal i langt højere grad genanvende materialerne, så de kan få et længere liv, og bidrage til at skabe en mere bæredygtig fremtid. Det er afgørende for den grønne omstilling og for at bevare klodens ressourcer. Derfor repræsenterer det nye anlæg til sortering af plastaffald et markant skridt i den rigtige retning, fortæller borgmester Christina Krzyrosiak Hansen fra
Holbæk Kommune.

_PJF8870

Samarbejde om en grønnere fremtid



Pre Zero, der er medinvestor i det nye sorteringsanlæg, driver allerede flere sorteringsanlæg til letvægtsemballage i Europa og bearbejder næsten 700.000 tons emballageaffald med henblik på genanvendelse. Med opførelsen af anlægget ser de frem til at bidrage med at skabe en mere klimvenlig fremtid på det danske marked.

Vi er meget spændte på at starte vores aktiviteter i Danmark og yderligere bidrage til EU's genanvendelsesmål. Med Solum som førende dansk miljøvirksomhed og et udviklingshus for
bæredygtige løsninger inden for byggeri og energi supplerer vi hinanden godt i det nye projekt,
siger Wolf Tiedemann, CEO for Pre Zero International.

Hos Solum ser vi frem til at samarbejde med både Pre Zero og lokale interessenter samt til at bidrage til en grønnere fremtid for Danmark og vores planet.

Med planlagt driftsstart i 2027 og byggeri, som forventes at starte allerede i 2025, nærmer vi os en spændende tid med mulighed for at gøre en positiv forskel!

Anne Dorthe Josiassen, udviklngsdirekttør, Solum Lindskov.com
Christina K. borgmester Holbæk Kommune - kredit Lindskov.com Lindskov.com
Nyhedsoversigt