2024

Roskilde-folk stolte af Solums nye affalds-robot

2024-10-07 Solum_Indvielse-3

Landets første avancerede maskine til at sortere byggeaffald vækker genklang i hjembyen og i hele branchen

Mange var mødt frem, da Solum på Vestre Hedevej i Roskilde 7. oktober officielt indviede landets første avancerede robot, der kan sortere byggeaffaldet langt mere effektivt end hidtil.

I spidsen var Udlændige- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der selv er opstillet i domkirkebyen og desuden kender branchen fra sin tid indenrigs- og boligminister.

En række kendte Roskilde-folk deltog ligeledes ved indvielsen, og de var alle meget stolte af, at deres kommune nu er hjemsted for dette anlæg, der i høj grad kan mindske den store forurening og øge genbruget indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Et stort og vigtigt skridt


Blandt deltagerne var også Roskildes borgmester Tomas Breddam, der fik en lille eksklusiv omvisning af Solum-ejer og -stifter Christian Christensen:

-Her oplever vi et afgørende spring fremad, når det gælder en mere effektiv behandling af det meget byggeaffald fra byggeriet. Det er et vigtigt skridt fremad med store perspektiver for den grønne omstilling, forklarede Tomas Breddam.

Formanden for Roskildes Kultur- og Idrætsudvalg, Mogens Hallager kalder det nye anlæg fantastisk.

-Jeg synes, det er utroligt, at man nu kan sortere byggeaffaldet så meget bedre. Det er et vigtigt bidrag til mindre forurening og grøn omstilling, sagde han.

Byrådsmedlem Trine Borre, der både er medlem af Roskildes Plan- og Teknikudvalg samt af Plan- og Miljøudvalget, var ligeledes imponeret.

-Her slår man jo to fluer med et smæk ved både at få reduceret affald, der ellers kun kan bruges til opfyld, og samtidig øge genbruget af gamle materialer, Det kan jo ikke være bedre, mente hun.

2024-10-07 Solum_Indvielse-36
2024-10-07 Solum_Indvielse-50
2024-10-07 Solum_Indvielse-11

Stor interesse fra hele landet


Pænt i baggrunden stod Solums salgschef Claes Ingvorsen og fulgte nøje med under hele indvielsen.

-Vi har allerede mærket stor interesse fra mange indenfor bygge- og anlægssektoren. Der er hver dag besøg fra hele landet af folk, som vil se det nye anlæg.

-For entreprenører og håndværkere er det jo meget vigtigt, at de kan dokumentere, at deres affald bliver håndteret absolut forsvarligt. Det er nemlig en del af konkurrencen, når de skal afgive tilbud. Med vores anlæg kan vi hjælpe til at levere et mere grønt bud, fortæller Claes Ingvorsen.

2024-10-07 Solum_Indvielse-41
Mogens Hallager_1
Trine Borre_1_2
Nyhedsoversigt