2025

LOOP Forum: Cirkulære løsninger kræver handling – ikke bare hensigtserklæringer

IMG_5013

Hvordan får vi flere materialer tilbage i kredsløb? Hvad skal der til for at løfte affaldssortering fra pilotprojekter til bred implementering? Og hvordan bliver vi endnu bedre til at spille hinanden stærkere på tværs af hele den cirkulære værdikæde?

Det var nogle af de spørgsmål, vi tog med til årets LOOP Forum - det årlige mødested for aktører på tværs af industrier, interesser og politiske agendaer, som går sammen om at accelerere den cirkulære omstilling. I to dage summede Lokomotivværkstedet af idéer, netværk og løsninger. Vi hos Solum er taget hjem med både nye indsigter og fornyet handlekraft.

Vi kan ikke gøre det alene


Som altid er LOOP Forum et fantastisk arrangement, hvor vi får indsigt i innovative løsninger, styrket relationerne og præsenteret Solums cirkulære løsninger og perspektiver for at skabe en mere bæredygtig fremtid. LOOP Forum er nemlig mere end bare oplæg og paneldebatter. Det er også stedet, hvor praktikere og beslutningstagere mødes i øjenhøjde, og hvor konkrete spørgsmål kan vendes direkte ved standen.

Det står klart, at hvis Danmark skal være førende inden for genanvendelse, kræver det at vi tør lære af hinanden og tænke i fælles løsninger. Vi skal samle kompetencerne og udnytte synergier på tværs af både brancher og sektorer. Der er masser af vilje – men vi har stadig et stykke vej, før cirkularitet bliver det naturlige førstevalg i praksis.

Samtaler der rykker


Vi havde mange gode samtaler med kommuner, forsyninger, arkitekter og virksomheder, som alle – fra hver deres vinkel – arbejder for den cirkulære agenda. Det lover godt for fremtiden.

Tak til alle jer, der kiggede forbi vores stand. Tak for nysgerrige spørgsmål, perspektiver og engagement. Og tak til arrangørerne af LOOP Forum for endnu en vellykket afvikling af et vigtigt mødested.

Vi glæder os til at fortsætte samtalen.

IMG_5010
IMG_5014
Nyhedsoversigt