2022

Et særligt haveprojekt styrker beboerfællesskabet

kasser_fyldes_op til web

Solum A/S og DSV har doneret hhv. jord og transport til et særligt haveprojekt, der styrker fællesskabet og integrationen i boligbyggeriet Ellemarken.

I boligbyggeriet Ellemarken i Køge har de problemer. Der er kriminalitet, bander, og udfordringer med integrationen af de mange forskellige nationaliteter, der bor der.

Men heldigvis er der også nogle gode fællesskaber. Et af dem er Ellemarkens haveforening. Her har beboerne hver sin plantekasse, hvori de kan plante lige det, de vil. To gange om ugen mødes de ved kasserne og hygger sig og arbejder på deres kasser.

Eller sådan har det i hvert fald været førhen, for plantekasserne har så mange år på bagen, at de er ved at gå fra hinanden.

Derfor har haveforeningen også længe været i gang med at skaffe nye kasser, hvilket ikke er nogen helt nem opgave, når der ikke er mange penge at gøre godt med, og når coronavirus har lagt landet ned, forklarer haveforeningens formandssuppleant, Tanja Fritz Holm.

”Jeg har slet ikke tal på, hvor mange jeg har været i kontakt med, og hvor mange gange jeg er blevet sendt videre fra den ene til den anden”, fortæller hun.

Nyhedsoversigt