Vi har fornøjelsen af at invitere til officiel indvielse af Danmarks første robotanlæg til sortering af byggeaffald. Et anlæg, der vil revolutionere bygge- og anlægsbranchen.
Dato: 7. oktober kl. 10.30-12.00
Sted: Vestre Hedevej 34, 4000 Roskilde
Byggeaffald udgør ikke mindre end 40 pct. af al affald i landet, men kun en mindre del genanvendes i dag. Indvielsen af robotsorteringsanlægget er derfor en vigtig milepæl på bygge- og anlægsbranchens vej mod en mere cirkulær tilgang, og initiativet er afgørende for at realisere vores fælles mål om at øge genanvendelsen og bidrage til den grønne omstilling. Vi håber, at du har tid og lyst til at medvirke til markeringen af en betydningsfuld milepæl med opførslen af et anlæg, der vil transformere bygge- og anlægsbranchen.












